Kend dine rettigheder ved firmaflyrejser

Kend dine rettigheder ved firmaflyrejser

Er du én af de mange danske passagerer, som har prøvet at blive udsat for forsinkelse i forbindelse med en flyrejse? Det er slet ikke usandsynligt; i 2017 modtog Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hele 2839 klagesager fra passagerer, der havde oplevet forsinkelser på og aflysninger af deres flyrejser. Alene i 2018 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen allerede modtaget 1524 klagesager fra danske passagerer, som er kommet senere frem til deres destination end forventet.

Dette tal ville med sikkerhed stige, hvis flere flypassagerer var klar over, at man i visse tilfælde kan søge om økonomisk kompensation, hvis man bliver forsinket i relation med en flyrejse. Herunder kan du læse lidt mere om dine rettigheder, hvis du skulle gå hen og blive forsinket i forbindelse med flyrejsen.

De forskellige bestemmelser

Når man som passager er udsat for en flyforsinkelse, kan man søge om en erstatning, hvis forsinkelsen er betinget af nogle forskellige omstændigheder. Der er en masse info på området, men nogle af de vigtigste punkter vil blive gennemgået her. For det første er det ikke helt uvæsentligt, hvor mange ekstra timers rejse forsinkelsen forårsager. Som udgangspunkt skal den planlagte afgang være forsinket med mindst 3 timer, før man er berettiget til en økonomisk erstatning. Forsinkelsen kan være et resultat af flere forskellige forhold; flyet blev aflyst, flyet blev omdirigeret til en anden lufthavn end den, man skulle være landet i eller flyet var overbooket.

En flyforsinkelse kan også være resultatet af tekniske problemer på flyet, sygdom blandt besætningen m.m. Hvis forsinkelsen er forårsaget af omstændigheder, som flyselskabet ikke har nogen indflydelse på, er det dog ikke muligt at modtage kompensation. Det kan være naturfænomener, som gør, at flyet ikke må lette fra sin base. Et godt eksempel herpå er vulkanudbruddet i Island i april 2010. Vulkanudbruddet forårsagede en askesky og dertilhørende askepartikler, som forhindrede fly fra store dele af Europa i at lette og senere fra en stor del af resten af verden.

Et økonomisk plaster på såret

Hvis forsinkelsen udgør mere end 3 timer og ikke er forårsaget af ukontrollerbare omstændigheder, er der altså mulighed for at opnå en økonomisk erstatning. Beløbet starter på omkring 1500 kr. og kan stige helt op til 4500 kr. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at reglerne på området kun gælder indenfor EU. Er man flere, der rejser sammen, kan alle rejsedeltagere søge om erstatning, ikke blot personen, der har booket flybilletterne. Hvis man synes, det hele er lidt svært at gennemskue, og måske ikke har overskuddet til at gå i kødet på det ansvarlige flyselskab, kan man altid søge råd og vejledning hos forskellige instanser.

Få hjælp til at søge erstatning

Der findes efterhånden flere forskellige virksomheder, som har specialiseret sig i at hjælpe flypassagerer til en økonomisk erstatning. Det kan være en fordel at benytte sig af en sådan virksomhed, da det ofte er et omfattende arbejde at skulle søge kompensation hos et flyselskab. Hvis man ikke har konkrete beviser for, hvilket forhold der resulterede i forsinkelsen, er det let for flyselskabet at postulere, at forsinkelsen var et resultat af et ukontrollabelt forhold. I sådanne tilfælde vil en virksomhed med speciale indenfor feltet have langt flere ressourcer til at gå videre med søgsmålet, end man vil som privatperson. Virksomhederne tager en vis procentdel af kompensationen i honorar, men hvis der ikke bliver tilkendt en kompensation, er det gratis for ansøgeren. Nu er du forhåbentlig blevet en smule klogere på din rettigheder i forbindelse med flyforsinkelser og aflysninger, men er du nysgerrig og vil vide mere, er der mulighed for at få yderligere info på området lige her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *